Johnny Salomonsson.dk

MIN AMBITION: At tage det perfekte foto af en ugle
der hjælper mig med at fange de fascinerende øjeblikke

 

Jeg har altid været fascineret af ugler. Som dreng tegnede jeg ugler, og senere begyndte jeg at se fotografering som en kunstart, hvor ugler selvfølgelig også skulle indgå. Og sådan startede min jagt på ugler. I 1982 så jeg min første høgeugle ved Gurre Vang, og et år efter fandt jeg selv en høgeugle ved Stenholt Vang. Det var begge store oplevelser, især den sidste som skulle vise sig at blive begyndelsen på den største høgeugle-invasion i Danmark nogensinde med omkring 350-400 forskellige høgeugler. Sidenhen har jeg set og fulgt mere end 40 forskellige høgeugler i Danmark, Sverige og Finland. Jeg har også fulgt og fotograferet perleuglen, spurveuglen, slaguglen, sneuglen og lapuglen. Min ambition er at tage det perfekte foto af en ugle, hvor komposition, lys og farver er i perfekt harmoni. Mit drømmebillede er en mussende høgeugle i et åbent landskab. En art kunstnerisk tolkning af virkeligheden, hvor man får et intimt og naturligt billede af uglen.

 

 

At tage billeder af ugler kræver dog stor planlægning og tålmodighed – og selvfølgelig en god portion held, for det gælder om at være præcis på rette tid og sted. Til gengæld bliver jeg belønnet med mange uforglemmelige oplevelser og følelsen af, at der nærmest opstår et ”forhold” mellem mig og uglerne – en oplevelse, som jeg med stolthed og fornøjelse nu kan give videre her på siden igennem det tavse billedsprog. Jeg håber, du vil synes om mine fotos. Har du spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at kontakte mig på jsalomonsson@mail.dk. Johnny Salomonsson